Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab

Leder du efter vores logo? Du kan downloade vores logo og få oplysninger om, hvordan det må bruges på vores side om deling af indhold

Tema-artikel

At tøjle virus-evnerne og udnytte det til behandling af Huntingtons Sygdom

At tøjle virus-evnerne og udnytte det til behandling af Huntingtons Sygdom

Leora Fox den 7. februar 2016

Nye behandlinger mod lidelser som Huntingtons Sygdom er på vej, men det kan være en stor udfordring at få medicinen ind til hjernecellerne. En gruppe forskere har omdannet og testet en harmløs virus, som effektivt kan levere en ”genhæmmende” meddelelse i hjernen hos mus – i meget større dele af hjernen end naturligt forekommende vira kan nå. Herudover kan det gives ved en simpel indsprøjtning i blodet, hvilket giver den et stort potentiale indenfor genhæmmende forskning.

Seneste nyheder

Genbrug af et lægemiddel giver os ny indsigt i HS

Genbrug af et lægemiddel giver os ny indsigt i HS

Leora Fox den 7. februar 2016

Forskere har fundet en sammenhæng mellem Huntingtons Sygdom (HS) og et energiregulerende protein kaldet PPAR-delta. Ved at give PPAR-delta et ”boost” med et allerede eksisterende lægemiddel, opnåede man en beskyttende effekt i HS-celler og mus, men det vil dog stadig kræve mere forskning og afprøvning inden lægemidlet kan bruges i HS-klinikken.

Gennem en vens øjne: Ændringer i humør og opførsel tidligt i udviklingen af Huntingtons Sygdom

Gennem en vens øjne: Ændringer i humør og opførsel tidligt i udviklingen af Huntingtons Sygdom

Leora Fox den 7. december 2015

Familie og venner til personer med Huntingtons Sygdom (HS) fortæller ofte lægerne, at de lagde mærke til ændringer i opførslen længe inden diagnosen blev stillet. For bedre at forstå disse tidlige tegn analyserede forskere et psykologisk spørgeskema udfyldt årligt over 10 år af tusinder med HS-mutationen og deres pårørende. Det var mere sandsynligt, at de pårørende bemærkede forværring af symptomer over tid.

Et lægemiddel for multipel sklerose, der virker mod Huntingtons Sygdom: Er det rigtigt eller for godt til at være sandt?

Et lægemiddel for multipel sklerose, der virker mod Huntingtons Sygdom: Er det rigtigt eller for godt til at være sandt?

Melissa Christianson den 7. december 2015

Tidligt i udviklingen af Huntingtons Sygdom (HS) fylder de tankemæssige problemer enormt meget. Nu indikerer nye undersøgelser, at et lægemiddel, der allerede er godkendt af FDA (Food and Drug Administration) til behandling af en anden hjernesygdom - multipel sklerose - kan løse disse problemer i mus med HS. Kan disse resultater virkelig passe, eller er de for gode til at være sande?

Ny forskningsmetode indikerer, at et antioxidant gen beskytter sårbare neuroner

Ny forskningsmetode indikerer, at et antioxidant gen beskytter sårbare neuroner

Leora Fox den 25. november 2015

Forskere har udviklet en ny teknik, der gør det muligt at undersøge hvilke gener, der bidrager til at få Huntingtons Sygdom og andre neurodegenerative lidelser til at udvikle sig. Det er første gang dette er muligt i centralnervesystemet hos pattedyr. Forskerne benyttede teknikken i en HS-mus og fandt frem til et antioxidant gen, Gpx6, som beskytter neuroner.

Kortlægning af anatomien ved HS: en helhjernet historie

Kortlægning af anatomien ved HS: en helhjernet historie

Leora Fox den 16. november 2015

Selvom mange forsker har fokuseret på ødelæggelsen af en bestemt del af hjernen, kaldet striatum, som en årsag til HS-symptomerne, er dette kun et indskrænket billede af de ændringer, der opstår i hjernen ved Huntingtons Sygdom (HS). En ny bog giver et overblik over et hundrede års forskning og brug af forskellige metoder, som har resulteret i et mere komplet billede af HS som en sygdom, der påvirker hele hjernen.

I luften: de første mennesker behandles med genhæmmende lægemidler for HS!

I luften: de første mennesker behandles med genhæmmende lægemidler for HS!

Dr Jeff Carroll den 21. oktober 2015

I dag forlyder det, at de første patienter med Huntingtons Sygdom (HS) med succes er blevet givet genhæmmende lægemidler rettet mod HS-genet. Disse modige frivillige er de første HS-patienter nogensinde, der behandles med medicin designet til at angribe HS ved roden af den egentlige årsag til sygdommen - en behandlingstilgang med stort potentiale. Hvad er det ved denne nyhed, vi er så begejstrede over?

Nyt redskab til at måle resultaterne ved kliniske forsøg med Huntingtons Sygdom (HS)

Nyt redskab til at måle resultaterne ved kliniske forsøg med Huntingtons Sygdom (HS)

Megan Krench den 28. september 2015

Når patienter deltager i kliniske forsøg, er det vigtigt at kunne måle, om den nye behandling har virket. Det er vigtigt at vide, hvad man skal måle på, og hvordan man måler det. Når det kommer til HS, har det i årevis været det, som har udfordret både forskere og læger, men den sidste nye forskning har fundet en smart ny måde at løse udfordringerne på. Disse nye resultater udgør muligvis et værdifuldt redskab, som kan bruges til at undersøge nye HS-lægemidler, der skal afprøves i kliniske forsøg.

Skru det op: variation i HS-genet påvirker symptomdebut

Skru det op: variation i HS-genet påvirker symptomdebut

Melissa Christianson den 9. september 2015

Ligesom det er vanskeligt at forudsige præcis hvornår en storm vil ramme, er det svært at forudsige, hvornår symptomerne på Huntingtons Sygdom (HS) vil opstå for en bestemt person. Ny forskning tyder på, at små ændringer i "tænd/sluk" kontakten for huntingtin-genet påvirker symptomdebutten - hvilket kan være en vigtig oplysning i jagten på behandlinger for Huntingtons Sygdom.

Stort studie afslører nye 'genetisk modificerende faktorer' for Huntingtons Sygdom

Stort studie afslører nye 'genetisk modificerende faktorer' for Huntingtons Sygdom

Dr Jeff Carroll den 6. august 2015

Selvom alle patienter med Huntingtons Sygdom (HS) har en mutation i det samme gen, ses der stor variation i den alder, hvor de udvikler symptomer. Et globalt konsortium af HS-forskere har netop offentliggjort en skelsættende undersøgelse, der muligvis kan forklare noget af den observerede variation i mennesker, hvilket skaber nye forjættende mål for lægemiddeludviklingen.