Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab

Leder du efter vores logo? Du kan downloade vores logo og få oplysninger om, hvordan det må bruges på vores side om deling af indhold

Seneste nyheder

Oplyser vejen: En ny biomarkør for Huntingtons Sygdom

Oplyser vejen: En ny biomarkør for Huntingtons Sygdom

Melissa Christianson den 5. juli 2015

Ved Huntingtons Sygdom (HS) dør hjerneceller lang tid før sygdomssymptomer opstår. Tidligere har der desværre ikke været gode muligheder for at måle tidlige forandringer i hjernen - og dermed at undersøge om nye behandlinger bremser eller stopper forandringerne. Imidlertid er der nu udviklet et nyt redskab, der sigter mod at løse dette problem, hvilket måske kan gøre en stor forskel for hvordan vi følger udviklingen af Huntingtons Sygdom.

Lægemiddel forbedrer symptomerne ved Huntingtons Sygdom hos mus - og deres afkom

Lægemiddel forbedrer symptomerne ved Huntingtons Sygdom hos mus - og deres afkom

Melissa Christianson den 22. april 2015

Et af de mange problemer, som opstår ved Huntingtons Sygdom er, at DNA'et bliver foldet forkert. Et nyt studie på mus afslører, at et lægemiddel, som ændrer den måde DNA'et folder på, måske kan have gavnlig effekt ved Huntingtons Sygdom - tilmed for de behandlede individers ubehandlede afkom. Denne opdagelse kan påvirke den måde vi tænker på i forbindelse med lægemiddelterapi for Huntingtons Sygdom.

Fremstilling af en bedre musefælde: En ny model for Huntingtons Sygdom

Fremstilling af en bedre musefælde: En ny model for Huntingtons Sygdom

Melissa Christianson den 9. april 2015

Det meste forskning i Huntingtons Sygdom (HS) foregår ved brug af dyremodeller, der efterligner sygdommen i mennesker. Dog gengiver disse modeller typisk kun få af sygdommens symptomer, og der er vigtige symptomer, som overhovedet ikke findes i nogen af modellerne. Nu gør spændende ny forskning fremskridt i løsningen af disse problemer - og lærer os samtidigt om sygdommen.

Bør vi bekymre os om en huntingtin-invasion?

Bør vi bekymre os om en huntingtin-invasion?

Dr Jeff Carroll den 20. januar 2015

Nye undersøgelser af hjernesygdomme som Alzheimers Sygom tyder på, at hjerneceller kan 'få' sygdommen fra sine naboceller. I en nylig offentliggjort artikel bliver det foreslået, at dette under helt særlige laboratoriebetingelser også kan være tilfældet ved Huntingtons Sygdom. Hvad betyder det for vores viden om HS, og den måde den behandles på?

At omdanne hudceller til hjerneceller: et gennembrud for forskningen i Huntingtons Sygdom?

At omdanne hudceller til hjerneceller: et gennembrud for forskningen i Huntingtons Sygdom?

Lakshini Mendis den 14. januar 2015

Forskere kan nu omdanne hudceller fra mennesker til fungerende celler, der ligner 'medium spiny neuroner', som er den type hjerneceller, der er mest påvirket tidligt i Huntingtons Sygdom. Vi er stadig langt fra at være i stand til at erstatte de hjerneceller, der går til grunde ved HS, men denne forskning er et vigtigt skridt på vejen og et stærkt redskab til at studere HS.

Meddelelse om klinisk forsøg for Huntingtons Sygdom: huntingtin-sænkende medicin på vej i fase I-forsøg i 2015

Meddelelse om klinisk forsøg for Huntingtons Sygdom: huntingtin-sænkende medicin på vej i fase I-forsøg i 2015

Leora Fox den 12. november 2014

Et nyt klinisk forsøg, der netop er blevet annonceret for 2015, har til formål at afprøve en "huntingtin-sænkende" behandling, kaldet et antisense oligonukleotid (ASO), der angriber mutant huntingtin direkte. Vi er meget begejstrede - det er det første menneskelige HS-forsøg nogensinde, hvor man forsøger at bekæmpe HS ved roden af problemet, og det har vist sig meget lovende i dyremodeller. Hvorfor er det så stort?

Ændringer i melatonin ved Huntingtons Sygdom hjælper til med at forklare søvnproblemer

Ændringer i melatonin ved Huntingtons Sygdom hjælper til med at forklare søvnproblemer

Leora Fox den 21. oktober 2014

Mange mennesker med Huntingtons Sygdom har svært ved at sove. Søvncyklusser er blandt andet kontrolleret af melatonin, et hormon, der gør, at man bliver døsig ved sengetid. Forskere i London har målt melatoninniveauet hos HS-patienter, genbærere og raske, og de fandt ændringer i niveauet og på tidspunktet for melatoninfrigivelsen. Dette kan hjælpe med at forklare søvnproblemer ved Huntingstons Sygdom.

Nye resultater bringer BDNF-behandlinger i fokus

Nye resultater bringer BDNF-behandlinger i fokus

Dr Jeff Carroll den 26. september 2014

Cellerne i hjernen har brug for støtte fra hinanden for at overleve. Næringsstoffer kaldet trofiske faktorer fungerer som gødning for hjernen, hvilket medvirker til, at hjernecellerne kan holde hinanden raske. Man har længe troet, at denne proces går galt i HS, og spændende ny museforskning maler et meget klart billede af præcis, hvad der sker.

Spiller astrocytter en stjernerolle ved Huntingtons Sygdom?

Spiller astrocytter en stjernerolle ved Huntingtons Sygdom?

Terry Jo Bichell den 9. september 2014

Vi ved, at de berømte celler kaldet neuroner er vigtige i Huntingtons Sygdom. Men hjernen har andre celletyper, der spiller 'understøttende biroller'. Ny forskning har vist, at hjerneceller kaldet astrocytter kan være problematiske ved HS, hvilket forårsager, at neuronerne bryder sammen.