Cannabis, eller medicinsk marihuana, er blevet foreslået som behandling af en lang række lidelser og Huntingtons Sygdom er ingen undtagelse. Hver gang det rammer nyhederne, er der stor interesse, og cannabis kom for nyligt i søgelyset igen med videoer, hvori det hævdes, at den kan fjerne de skader i nervecellerne, der sker ved Huntingtons Sygdom. Dette er ekstraordinære påstande, som fortjener at blive undersøgt.

Hvad er cannabis?

Det er en plante, med oprindelse i Asien og Indien, som gennem årtusinder har været kendt for sin evne til at kunne påvirke den menneskelige hjerne. Mange kulturer har brugt cannabis både medicinsk og som rusmiddel. Cannabis er psykoaktivt, hvilket betyder, at når den indtages – for eksempel ved rygning af plantens blade – ændrer den vores måde at opfatte ting på og giver en karakteristisk følelse af afslapning og eufori, men den kan også forårsage angst og paranoia.

Det var først i 1940’erne, at vi opdagede de aktive ingredienser, som er fedtholdige stoffer kaldet cannabinoider. Andre planter, såsom urtete, trøfler og endda kakao laver også cannabinoider.

Hvordan virker det

I slutningen af 1980’erne opdagede vi, at mennesker har bittesmå sensorer, kaldet receptorer, for cannabinoider siddende på overfladen af vores celler. Der findes to hovedtyper af receptorer, som kan binde cannabinoider – CB1 og CB2. De fleste CB1-receptorer findes i hjernen og rygmarven. Det er netop disse, som menes at give de psykoaktive virkninger. Receptorerne påvirker hvor aktive vores nerveceller er ved f.eks. at styre graden af smerte en person føler. I modsætning hertil findes CB2-receptorer på immunceller, som cirkulerer i vores blod, og aktivering af dem kan have en anti-inflammatorisk effekt. Normalt er der kun meget få CB2-receptorer i hjernen, og disse findes på immunceller.

Efter at have fundet sensorer for cannabinoider i den menneskelige krop, var den logiske konklusion, at vi også selv måtte være i stand til at producere cannabinoider. Og ganske rigtigt - i begyndelsen af 1990’erne blev den første af disse fundet og kort efter fulgte flere andre. Nerveceller bruger disse til at regulere deres eget aktivitetsniveau. Normalt videregiver nerveceller informationer til hinanden ved at sende en neurotransmitter. Cannabinoider bruges af modtager-nerveceller til at fortælle afsender-nervecellen, at den skal slappe af.

’Cannabinoid’ dækker over navnet på alle stoffer, som kan aktivere de cannabinoide receptorer. Dem som planterne laver kaldes phyto-cannabinoider. “Phyto” er det græske ord for plante. Dem vores krop selv laver kaldes endo-cannabinoider, hvor “endo” stammer fra den græske betegnelse for “inden for”. Det er også muligt at fremstille stoffer, som aktiverer de cannabinoide receptorer - disse kaldes syntetiske cannabinoider.

Forskellige cannabinoider kan have stærkere eller svagere effekt på hver receptor, hvorved de hver især kan have forskellig virkning på vores krop. Når først de er inde i kroppen, vil de i sidste ende blive nedbrudt i leveren. Nogle gemmes også i fedtvævet sammen med deres nedbrydningsprodukter fra leveren, og disse kan påvises flere uger efter i en blodprøve.

»Gennem ordentlige kliniske forsøg kan forskerne afgøre, hvorvidt en potentiel behandling er både effektiv og sikker. Det er den procedure som alle andre lægemidler skal igennem, og det bør ikke være anderledes for cannabinoider. «

Cannabisplanten indeholder over 100 forskellige cannabinoider, men den mest psykoaktive er tetrahydrocannabinol, også kendt som THC, som aktiverer CB1-receptoren kraftigst. Den anden vigtigste cannabinoid, cannabidiol (CBD), er ikke psykoaktiv. Faktisk reducerer den aktiveringen af både CB1- og CB2- receptorer.

Cannabinoider kan ekstraheres fra planter og renses. Forskellige sorter af planten dyrkes til forskellige formål, da hver af disse indeholder forskellige mængder af cannabinoiderne. Hamp, for eksempel, indeholder robuste fibre, som bruges til fremstilling af tøj og papir og den indeholder kun små mængder af det psykoaktive stof THC. Cannabisplanter, der anvendes som rusmiddel, indeholder derimod store mængder THC. Nogle steder er cannabis ulovligt, mens det andre steder er lovligt til medicinsk brug eller som rusmiddel. Gennem videnskabelige forsøg er man i gang med at undersøge, om cannabinoider eventuelt kunne gavne mennesker med Huntingtons Sygdom.

Kan cannabinoider forbedre symptomerne ved Huntingtons Sygdom?

Forskere fra hele verden har studeret cannabinoidernes virkninger ved Huntingtons Sygdom. Størstedelen af arbejdet er blevet udført på celler dyrket i laboratoriet eller i dyr avlet til at have den sygdomsfremkaldende mutation. Nogle undersøgelser tyder på, at stoffer, der kan ramme CB1-receptorer, beskytter celler mod giftstoffer. Man har i hjernen på Huntington-mus fundet lavere niveauer af CB1-receptorer, samt øgede mængder af CB2-receptorer. Tab af CB1-receptorer kan tænkes at være involveret i nogle af de symptomer, der ses ved Huntingtons Sygdom, idet Huntington-mus, der mangler CB1-receptoren, har tendens til at have en dårligere kontrol af deres bevægelser. Den øgede mængde af CB2-receptorer kan dermed være en af kroppens måder at håndtere HS på. Denne teori underbygges af forskning, der viser, at hos mus behandlet med stoffer, der binder til CB2-receptorerne, ses mindre nervecelledød – muligvis fordi dette beroliger immunsystemet i hjernen.

Disse resultater fra celler og dyr er opmuntrende, men vi må også huske på, at mennesker er langt mere komplekse. Bitter erfaring har lært os, at resultaterne ofte er inkonsistente eller endda helt anderledes, når behandlinger afprøves i mennesker. Desværre har ingen cannabinoider endnu vist sig at være effektive behandlinger for Huntingstons Sygdom. Adskillige kliniske studier med cannabis-ekstrakter eller syntetiske cannabinoider har vist sig ikke at reducere de unormale bevægelser, såsom chorea, eller at påvirke sygdomsforløbet.

Men denne video på internettet viser, at cannabis virker på HS!

Ved at søge på internettet vil du kunne finde flere videoer og nyhedshistorier, som hævder, at folk forbedrede deres symptomer ved Huntingtons Sygdom ved at bruge cannabis. Vi er naturligvis meget glade for, at disse patienter har fundet noget, som virker for dem.

Men desværre underbygges disse anekdoter ikke af videnskabelige beviser. Baseret på disse korte snapshots er det umuligt at sige noget om, hvorvidt der rent faktisk er sket en overordnet forbedring. Symptomerne ved Huntingtons Sygdom varierer naturligt og påvirkes af mange forskellige faktorer, såsom søvn og infektioner. Vi ved ikke noget om disse patienters HS-mutationer, deres fase i sygdomsforløbet eller hvilken anden medicin de tager. Vi skal derfor også huske på den stærke placebo-effekt ved behandlinger som denne, hvor en betydelig andel mennesker oplever forbedringer, fordi de har så stærk en tro på behandlingen snarer end på grund af egenskaber i stoffet selv. Der er desuden en stærk tendens, på almindelige og sociale medier, til kun at fortælle succeshistorier som disse, men ingen skriver om alle de mennesker, som prøvede cannabis og ikke oplevede nogle forbedringer, eller måske endda fik det værre bagefter.

Gennem ordentlige kliniske forsøg kan forskere afgøre, hvorvidt en potentiel behandling er både effektiv og sikker. Det er den procedure som alle andre lægemidler skal igennem, og det bør ikke være anderledes for cannabinoider.

Påstande om at der findes en masse beviser for cannabinoidernes gavnlige effekter ved Huntingtons Sygdom er misvisende og der er bestemt ingen beviser for, at de kan hverken helbrede eller forbedre symptomerne ved sygdommen. Men det er værd at huske på, at flere spændende potentielle lægemidler bliver afprøvet rundt omkring i verden netop nu og tegner godt. Cannabinoiderne udgør blot en lille del af det store billede og der bliver gjort reelle fremskridt i at forstå og behandle Huntingtons Sygdom.

Men hvad kan det skade?

Der findes i øjeblikket ingen behandlinger, som kan kurere Huntingtons Sygdom, så nogle kunne måske mene, at de syge intet har at tabe ved at forsøge sig med alternative behandlingsformer. Men der er risici forbundet med dette.

»Lige nu er der ingen beviser for, at cannabinoider hverken forbedrer symptomerne eller bremser udviklingen af Huntingtons Sygdom. «

Naturen er propfyldt med potentielle behandlinger for alle mulige sygdomme. Aspirin, pencillin og endda nogle cancerlægemidler er alle udvundet fra naturlige kilder. Men selv medicin fra naturlige kilder kan være skadelig. Brugen af cannabis som rusmiddel vides at medføre en risiko for at udvikle psykose, og medicinske cannabinoider kan også virke beroligende samt give angst, depression, svimmelhed og kvalme. De kan interagere med andre lægemidler som antihistaminer og antidepressiva. Forsøg i patienter med multipel sklerose har også vist, at der muligvis er en risiko for at udvikle epilepsi. Dette betyder ikke, at vi skal stoppe med at undersøge, om cannabinoiderne potentielt kan benyttes som behandling ved Huntingtons Sygdom, men det betyder, at vi bør være forsigtige og derfor studere dem under kontrollerede forhold i kliniske forsøg.

Lad røgen blæse væk

Lige nu er der ingen beviser for, at cannabinoider kan forbedre HS-symptomerne eller kan bremse udviklingen af Huntingtons Sygdom. Dette ændrer ikke på folks personlige erfaringer, men det betyder, at de enkelte anekdoter eller videoer skal tolkes med en vis forsigtighed og sund fornuft – især når påstandene kommer fra folk, der prøver at tjene penge på ”behandlingen”.

Alle forskere håber, at cannabinoiderne vil vise sig at være både effektive og sikre nok til at kunne gives til mennesker med HS, men vi har endnu ingen beviser, der gør, at vi kan træffe sådan en beslutning. Selvom forskning i cannabinoider kan fortælle os en masse om biologien ved Huntingtons Sygdom, så er det bestemt ikke den eneste potentielle behandling, der bliver undersøgt lige nu, så nogen af de andre spændende forsøg, med andre behandlingsformer, kommer måske i nær fremtid til at ændre vores opfattelse af hvad der er den bedste vej frem. Den bedste måde at bekæmpe Huntingtons Sygdom på er ved at udvikle behandlinger, som er effektive, pålidelige og sikre, gennem stringent videnskabelig forskning.