Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab

Leder du efter vores logo? Du kan downloade vores logo og få oplysninger om, hvordan det må bruges på vores side om deling af indhold

HDBuzz-prisen til unge videnskabelige skribenter

6

Vi præsenterer hermed HDBuzz-prisen for unge videnskabelige skribenter!

Skrevet af Dr Ed Wild den 10. maj 2012Redigeret af Dr Jeff Carroll; Oversat af Signe Marie Borch NielsenOprindelig offentliggjort 3. maj 2012

Vi er glade for at kunne annoncere HDBuzz-prisen, en mulighed for nye forskere indenfor Huntingtons Sygdom til at involvere sig i at videreformidle HS-videnskab til det globale samfund, se deres arbejde offentliggjort her og vinde rigtige menneskepenge!

HDBuzz 2.0

Den opmærksomme besøgende på HDBuzz.net vil have bemærket, at der er dukket et nyt logo op i toppen af ​​den voksende liste af HS-foreninger, der gavmildt støtter vores arbejde. The Griffin Foundation (på dansk Griffin Fonden) er en non-profit familiefond baseret i Florida, USA, der støtter pædagogiske projekter. Fonden har ydet en væsentlig donation til HDBuzz’s arbejde med at bringe de nyeste forskningsnyheder til det globale Huntingtonfællesskab, og vi er beærede over at være modtagere af deres gavmildhed.

Hun er begyndt på at skrive sit bidrag...er du?
Hun er begyndt på at skrive sit bidrag…er du?

Vi bruger Griffin Fondens støtte til at gennemføre nogle længe ventede opdateringer og forbedringer af HDBuzz, som vi vil sætte i værk i løbet af de kommende måneder.

Kalder alle HS-forskere

Efter lidt over et år har HDBuzz-holdet ni forfattere, og vi ønsker at udvide. Så vi er glade for at kunne annoncere HDBuzz Prisen for unge videnskabelige skribenter.

HDBuzz Prisen er åben for ph.d.-studerende og postdoc-forskere, som deltager aktivt i forskning indenfor Huntingtons Sygdom.

Deltagerne skal skrive en artikel på højst 1200 ord, som er egnet til offentliggørelse på HDBuzz, og som omhandler en nyere forskningsartikel eller videnskabelig nyhedshistorie om Huntingtons Sygdom.

Ud over artiklen skal hvert bidrag indeholde et sammendrag på *højst** 50 ord* og - fordi vi er helt vilde med sociale medier - et tweet på højst 120 tegn inklusiv mellemrum.

Deltagerne kan frit vælge hvilken artikel eller emne, de vil skrive om, men vi foreslår gerne emner - skriv til prize2012@hdbuzz.net, hvis du ønsker et forslag.

Den sidste frist for tilmelding er 31. august 2012. Bidrag skal indsendes via e-mail i Word-dokument-format til prize2012@hdbuzz.net.

Rigtige præmier!

Prismodtagere vil blive annonceret i efteråret 2012.

Den vindende artikel vil blive offentliggjort på HDBuzz, oversat til elleve sprog og blive syndikeret til snesevis af HS-sites over hele verden.

Vinderen vil modtage £500 i deres lokale valuta (ca. 4600 danske kroner).

Op til ti yderligere deltagere vil også få deres artikler offentliggjort og modtage 150£ (ca. 1400 danske kroner).

»Interaktion med offentligheden er vigtig for alle videnskabsmænd, så udover at det er skønt at vinde kontanter, ville det også pynte på CV'et for enhver ivrig ung HS-forsker. «

Tips til en vellykket skriveproces

  • Hvis du er i tvivl, så gør det simplere.

  • Antag, at din læser er interesseret i HS og villig til at lære, men er uden formel videnskabelig uddannelse.

  • Forklar alt udover videnskab på gymnasieniveau i små bidder. Og gå så tilbage og forklar gymnasievidenskaben.

  • Brug rigeligt med metaforer, analogier, humor og fjollethed.

Det der står med småt

Redaktionens afgørelse er endelig, og vi vil ikke indgå i korrespondance om emnet. Ved at indsende et bidrag, accepterer du at tillade redigering af din artikel for stil og indhold, og at den offentliggøres via HDBuzz.net og frigives under Creative Commons Attribution-ShareAlike 3.0 Unported License, herunder oversættelse og ubegrænset syndikering. Vinderne accepterer at blive angivet med navn på HDBuzz.net. Alle bidrag vil blive gennemgået for plagiering og diskvalificeret, hvis dette findes. Bivirkninger kan inkludere ukontrollabel opkastning.

Hjælp os med at vride arme om!

Uanset om du er seniorforsker (det er ‘boss’ i tabloid-tale) eller HS-familiemedlem, så er der en god chance for at du kender en ung, velformuleret videnskabsmand med talent for formidling.

Hvis ja, så sæt dem endelig i kontakt med os eller vis dem denne artikel, så de kan overveje at deltage.

Formidling til patienter og andre interesserede er en vigtig del af uddannelsen for alle forskere, så udover chancen for at vinde dejlige kontanter, så er det også noget, der ville pynte på CV'et for alle ivrige unge HS-forskere.

Så nørder - tag kontakt og sæt igang!